Rygsmerter og Osteopatisk behandling

Rygsmerter

Ondt i ryggen – AV! De fleste har på et eller andet tidspunkt prøvet at have rygsmerter og ved, at det kan være en utrolig ubehagelig oplevelse.
Smerterne kan opstå akut og gå over igen i løbet af nogle uger, men mange oplever at have rygsmerter af mere kronisk karakter.

Rygsmerter kan opleves både som jagende, stikkende eller murrende smerter, og kan sidde i lænden, øvre ryg eller langs med rygsøjlen. Derudover kan man opleve at have en indskrænket bevægelighed pga. stivhed i ryggen.

Der vil ofte være sammenhæng til resten af kroppen så hvis dine smerter sidder midt i ryggen, kan du have symptomer fra brystet eller armene, der forværres f.eks. ved dybe vejrtrækninger eller vrid i ryggen. Sidder rygsmerterne i lænden, kan du have smerter i balder og hofteområdet og kan endda opleve snurren ud i benene. Dette vil typisk skyldes muskelspasmer, men kan også være pga. afklemning af en nerve eller kompression af rygmarven.

 

Årsager til rygsmerter

Der kan være mange bagvedliggende årsager til rygsmerter og symptomerne kan forværres af uhensigtsmæssige arbejdsstilinger samt fysisk og følelsesmæssig stress.

Nogle ved præcis hvornår deres smerter er opstået og kan angive en specifik årsag, som f.eks. et uheldigt vrid eller løft, mens andre oplever en gradvis forekomst af rygsmerter relateret til deres arbejde, kropsholdning eller livsstil.
Men årsagerne til rygsmerter kan være mange:

  • Skævt bækken forårsaget af et traume eller en fødsel
  • Ensidigt gentaget arbejde – i forkerte arbejdsstillinger
  • Stress eller andre psykiske årsager
  • Pludselige forkerte bevægelser ved f.eks. havearbejde, sport eller blot et kraftigt nys.

Smerterne kan komme fra forskellige strukturer i kroppen – f.eks. diskus, ledbånd, muskler, låste led eller kan skyldes nedsat cirkulation i et område af ryggen.

Der kan selvfølgelig også være andre mere skjulte og alvorlige årsager til rygsmerter, og her er vi som osteopater uddannede og kvalificerede til at vurdere, hvornår vi vil råde dig til at se en speciallæge for yderligere undersøgelser, eller hvorvidt du har brug for at blive MR scannet eller røntgenundersøgt.

Det vigtige at vide er, at rygsmerter som regel har en konkret årsag, og at det er osteopatens job at finde frem til den.

Osteopatisk behandling af rygsmerter

Hvis du har smerter i ryggen, er der stor sandsynlighed for, at du vil have gavn af behandling hos en osteopat.

Osteopaten starter med at optage din anamnese og lave en struktureret manuel undersøgelse, for at finde frem til, hvor dine rygsmerter kommer fra. Det handler om at oversætter dine symptomer og de ting, der bliver fundet ved undersøgelsen, til anatomi og derefter finde frem til en sandsynlig diagnose.

Osteopaten ser på hele din krop og sætter dine rygsmerter ind i helheden, og kan på den måde finde frem til, om der er en underliggende årsag til, at problemet opstår.

Behandlingen af rygsmerter vælges udfra den årsag, som osteopaten er kommet frem til, og kan bestå af f.eks. ledmanipulationer, kapsel og ledbåndsmobiliseringer, muskelafspændende teknikker og behandling af organsystemet.
Du kan også komme ud for at få nogle relevante træningsøvelser, som du kan lave hjemme, for at afhjælpe dine smerter eller forebygge, at de kommer igen.

Akutte rygsmerter vil ofte gå over af sig selv i løbet af nogle uger, men osteopaten kan hjælpe din krop med hurtigere at komme på ret køl.
Ved kroniske smerter eller alvorlige misdannelser i rygsøjlen, vil osteopatisk behandling være et effektivt redskab til at lindre symptomerne og hindre yderligere forværring.
Hvis du har haft smerter i  mere end 3 uger er det altid en god ide at opsøge en osteopat for at for at få undersøgt, hvad årsagen er.

Kontakt os for at bestille tid, eller for at høre om behandlingen kan hjælpe dig.

Bestil tid til behandling i dag

Du kan læse mere om vores behandlere her