Men in Motion – træningshold for mænd

Men in Motion holder pause i øjeblikket – nyt hold starter efter nytår. Send en mail, hvis du vil kontaktes når det nye hold starter.

Træning for mænd hos Life is Motion!!

”Men in motion” er et styrketræningshold for mænd, der har fokus på at få en sund og stærk krop samt et sundt sind. Vi har selvfølgelig også fokus på at holde kroppen smertefri, skadefri og ung.

Holdet er for dig, der ønsker at:

  • Blive stærkere, hurtigere og mere smidig
  • Få mere selvtillid
  • Se flottere ud og få en mere markeret og muskuløs krop

Vores dygtige fysioterapeut og osteopat, Hugo Madsen står for dette lille og eksklusive hold med max 10 deltagere.

Holdet vil indeholde, styrketræning (med redskaber og med egen krop), udholdenhed, kondition, bevægelighed, udspænding, balance, koordination, akrobatik, leg, konkurrence, indlæring, kognitiv og intelligenstræning.

Når vi er færdige vil der af og til være mulighed for at vi tager en tur i vores fælles sauna og derefter må man gerne springe i søens iskolde vand.

Træningsprincipperne bliver med dele fra det bedste fra forskellige verdener fx: funktionel træning, redskabs gymnastik, yoga, pilates, almen styrketræning, neurokognitiv træning mm. Det vil blive taget hensyn til skavanker, smerter og individuelle behov.

Hugo´s guruer og inspiration er: Ido Portal, Paul Chek, Marcos Pizzorno og Henrik Rossel.

Tid og sted:

Ny runde starter i januar 2019

Vi mødes ved fælleshuset i Hallingelille – Hallingebjergvej 1. Der bliver mulighed for at træne indenfor men for det meste vil vi rykke udenfor hvis vejret tillader det. Man skal ikke være bange for kulde eller sart over for mudder, hvis man vil være med på holdet.

Pris:

Holdet koster 1500 kr. for alle 12 gange, som betales ved tilmelding. Du har også mulighed for at betale i 2 eller 3 rater.

Du får ikke betaling retur ved afbud eller udeblivelse.
Hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark, kan du få et tilskud på ca. 50 kr. pr. gang – dette udbetales automatisk til din konto.

Tilmelding:

Du tilmelder dig holdet ved at kontakte vores sekretær Louise på mail eller telefon og din tilmelding er gældende, når vi har modtaget din betaling.
Der er max plads til 10 personer på holdet, så du skal være hurtig, hvis du vil sikre dig en plads.

JA TAK – JEG VIL GERNE SKRIVES OP TIL DET NYE HOLD

2018-10-11T08:59:40+00:00